fredag den 7. maj 2010

Vi takker!

"Man kan ikke høre at I er her, men alligevel er der sket nye ting hver gang jeg kigger ud". Med disse ord indledte formand Torben Jahnsen festligholdelsen af at vi nu er nået op til rejsehøjde på det nye elevatortårn i køkkentrappen, Mikkel Vibes Gade 2.
Foreningen havde inviteret alle implicerede håndværkere, leverandører og rådgiver til rejsegilde, fredag kl 12.00. Et sublimt tragtement hvor intet manglede.
Både fra foreningens formand og rådgiver blev håndværkerne rost i høje toner for deres indsats og omgængelighed og indstilling.
Fra håndværkernes side skal der også lyde stor ros til bygherre og rådgiver for deres indstilling og lydhørhed over for vores ideer og forslag til projektet. Vi glæder os over projektet og glæder os til at kunne vise Jeres elevator frem for kommende kunder.

P.t. er smeden igang med montage af stål til selve elevatoren. Tømrene er klar til at blikkenslager begynder kobberdækning på taget og mureren pudser det sidste i næste uge.
Stillads skulle gerne kunne nedtaget efter uge 20.

/Bo

0 kommentarer:

Send en kommentar