fredag den 11. juni 2010

Det som ingen ser..

Højt oppe tager det nye tag form. Kobber bukkes, loddes og formes til at passe rundt om det kantede trappetårn. Samtidig er vi ved at være færdige med vægge, loftdøre m.m. inden under taget.
Omega er i fuld gang med montage af elevatoren, nederst i skakten og elektriker ved at være klar med strøm, så det vare ikke længe for elevatoren kan køre.
Herefter venter kun udbedring af skaktvægge, efter nedrivning af trappe, samt maling af disse.
Når elevatoren kører, skal vi have skiftet det nuværende trådglas (ind mod toiletter) med nyt. Dette skulle gerne være sidste gang vi bliver nødt til at forstyrre de enkelte beboere.
Der bliver naturligvis varslet før vi udtager glas.
/Bo

0 kommentarer:

Send en kommentar